Novembermødet bliver ligesom oktobermødet et dobbeltevent – denne gang er temaet dog lidt mere tool-orienteret. Kom og hør med om ReSharper og SQL Server Compact.
ReSharper af Rasmus Kromann-Larsen
Kom og få en anden vinkel på det at arbejde med kode. ReSharper er et produktivitetsværktøj fra Jetbrains til Visual Studio – men det handler langt fra kun om refaktorering og “Alt-Enter”. Nybegynderen vil få et overblik over hvad værktøjet er i stand til via en whirlwind-tour, mens folk som allerede er garvede i ReSharper forhåbentlig kan tilføje et trick eller to mere til værktøjskassen. Derudover vil vi se lidt nærmere på de nyeste features i ReSharper 6.
Rasmus er konsulent (www.rasmuskl.dk) og JetBrains Academy Expert.
SQL Server Compact – overblik og værktøjer af Erik Ejlskov Jensen
Erik giver et grundigt overblik over SQL Server Compact, Microsofts embeddede database til bruge i device, desktop og web applikationer, så du kan vurdere om det er et værktøj du kan bruge. Desuden præsenteres værktøjerne i Visual Studio til at arbejde med databasen.
Erik er SQL Server Compact MVP (http://erikej.blogspot.com) og konsulent i Twins Solutions (www.twins.net).
Tilmelding sker her.